mandag den 7. april 2014

Mandag den 7. April

Er nu kommet til Kathmandu kl. 11.00 lokal tid med 5 timers forsinkelse. Istanbul lufthavn er ikke sjov i 9 timer. Gruppens 7 medlemmer mødtes i lufthavnen. Forud var gået lidt tumult,og jeg  måtte bruge 1 time på at checke ind. Først var jeg checket ind så var det forkert, og skulle checkes ud igen, før jeg kunne blive checket ind igen.overraskende god mad i flyveren, men morgenmad kl. 3.00 er ikke noget  hit. Liva - vores guide ventede i lufthavnen. Det tog meeeeeeget lang tid at komme igennem visa indrejsetilladelse m.m. Vi blev modtager med blomsterkranse og tørklæder på nepalostis vis. En god chauffør kastede vores bil ud i trafikken. I venstre side med scotere, biler og cykler i store mængder 
.Reglen er tilsyneladende- vi kaster os ud i trafikken og sørger for at komme frem. Så tager vi lidt hensyn- så dytter vi igen og igen,kører uden om køer og kalve og fodgængere. Så går det nok godt , og det gør det tilsyneladende også . Men kors for en trafikkultur.. Indtrykket af. Kathmandu er en by med gang i, men også en beskidt og forfalden by. Og så dukker der inde på sidevejene fine hoteller og restauranter op. Og her kan købes alt på gaden. Friske Gedehoveder, friskslagtede kyllinger, alverdens grøntsager, pashima tørklæder, elefanter trekkingudstyr m, m,
Liva tog os med på en rundtur- spændende men larmende tur. Vi fik vekslet penge, så mange at vi næsten ikke kune bære dem. Liva fandt et godt sted til en kop kaffe bamboo cafe. En dejlig tagterasse hvor vi næsten ikke kunne høre trafikken. 
Tilbage til hotel til en kort lur som vi virkelig trængte til. Kl. 18.30 blev vi hentet og kørt til en restaurant hvor vi fik dejlig traditionel mad og dans.
Temperaturen er god, men vi har lige fået en haglbyge og tordenvejr. Skal mødes med Birgitte i morgen, min kusines datter. Går nu træt i seng kl. 22.30 Nepal tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar